Siden jeg er begyndt at skrive på dansk, giver det for første gang mening at skrive den slags her;
På tirsdag snakker undertegnede med i et program om normalitet og afvigelse i Radio 24-7.
Programmet hedder Romerriget og det er klokken 15-16.
Håber det bliver sjovt. Ellers undskyld reklamen.
Jeg har tidligere været i nogle radioprogrammer på P1, hvor jeg skulle være detaljeret omkring mit arbejde. Som jeg husker programmerne sidder jeg og udreder langsomt og højtideligt hvad jeg spiser til morgenmad, hvordan jeg sidder på stolen, hvor meget tekst jeg skriver ad gangen, hvor mange browservinduer jeg har åbne imens, hvad der sker uden for mit vindue, hvornår jeg holder pauser, hvordan jeg researcher (det giver jo god nok mening), om jeg stryger mit venstre knæ i tænkepauserne mens jeg skriver, hvor stærk min kaffe skal være, den slags ophidselser, der naturligvis hører hjemme i prime time public service radio. I øvrigt husker jeg, at jeg også har fået sagt en masse om, at forfattere generelt bare opretholder deres mytiske og isolerede status for at dække over særheder, alkoholisme og andre mere jordnære fortrædelser .. At det ikke er spor mystisk eller mytisk at være forfatter. Det er jeg sådan set stadig enig med mig selv i, at være forfatter er især hårdt arbejde forbundet med at tænke over tingene og være i stand til at koncentrere sig. Og være selvkritisk. Det er ikke specielt mystisk, synes jeg.
Nå, men på tirsdag er jeg så heldig, at emnet som udgangspunkt ikke er moi, men mere generelt almindelige og ualmindelige almindeligheder.
På tirsdag snakker undertegnede med i et program om normalitet og afvigelse i Radio 24-7.
Programmet hedder Romerriget og det er klokken 15-16.
Håber det bliver sjovt. Ellers undskyld reklamen.
Jeg har tidligere været i nogle radioprogrammer på P1, hvor jeg skulle være detaljeret omkring mit arbejde. Som jeg husker programmerne sidder jeg og udreder langsomt og højtideligt hvad jeg spiser til morgenmad, hvordan jeg sidder på stolen, hvor meget tekst jeg skriver ad gangen, hvor mange browservinduer jeg har åbne imens, hvad der sker uden for mit vindue, hvornår jeg holder pauser, hvordan jeg researcher (det giver jo god nok mening), om jeg stryger mit venstre knæ i tænkepauserne mens jeg skriver, hvor stærk min kaffe skal være, den slags ophidselser, der naturligvis hører hjemme i prime time public service radio. I øvrigt husker jeg, at jeg også har fået sagt en masse om, at forfattere generelt bare opretholder deres mytiske og isolerede status for at dække over særheder, alkoholisme og andre mere jordnære fortrædelser .. At det ikke er spor mystisk eller mytisk at være forfatter. Det er jeg sådan set stadig enig med mig selv i, at være forfatter er især hårdt arbejde forbundet med at tænke over tingene og være i stand til at koncentrere sig. Og være selvkritisk. Det er ikke specielt mystisk, synes jeg.
Nå, men på tirsdag er jeg så heldig, at emnet som udgangspunkt ikke er moi, men mere generelt almindelige og ualmindelige almindeligheder.
Posts
No comments:
Post a Comment